Er du til Bellman, Schubert, Ambrosius Stub og Bach?
Så skal du med Den lille Færge ud på Slotssøen fredag 21. august.
Her tager Sten og Niels, der til hverdag er kolleger i Ramløse-Annisse kirker, traditionen op fra de gamle trubadurer og leverer både klassiske og folkemusikalske stemninger.
Færgen lægger fra kaj ved Torvet i Hillerød kl. 19.00. Derefter finder vi et passende sted på søen, hvor vi kaster anker og lytter.